Energiforladt

Har tilbragt weekenden på det skønne Hindsgavl Slot ved Middelfart. I forbindelse med deres livstilsmesse, blev jeg sendt derned med mit andet arbejde, for at servere mad. Derfor har min kost primært bestået af burgere og sandwiches, og jeg arbejder på at få en lidt mere varieret kostrytme tilbage. 🙂

Om fredagen løb jeg en tur på ca. 8,4 km. Mit løbeur var løbet tør for strøm, så kunne desværre ikke måle den præcise afstand. Det var en fuldstændig fantastisk løbeoplevelse, og området omkring Hindsgavl og Middelfart er virkelig naturskønt. Turen foregik i skov og over mark, forbi græssende køer, langs havet og under den gamle Lillebæltsbro.

Men jeg skulle jo også arbejde, og søndag var jeg i gang fra 6 om morgenen til 23:30, hvor jeg landede hjemme hos mine forældre. Søvn var der ikke meget af, da mit ur ringede kl. 6 mandag morgen, så jeg kunne blive sat på toget mod København. Var så udmattet, at jeg skrev til mit arbejde, at jeg ventede med at komme til i dag, så jeg kunne få et par timer på øjet.

Min søde kæreste havde fødselsdag i går (han fyldte 31), hvilket vi fejrede ved bare at være os to. Vi gik på Mother og fik god pizza, en is på Paradis og en gåtur på Frederiksberg. Det eneste han ønskede sig, var at jeg var der, og det ville jeg selvfølgelig med glæde.

I dag står den på Alt for Damernes Kvindeløb, hvor jeg skal deltage på gåruten med min veninde. Vandt jo to billetter med Allévo, så hende og jeg har planlagt en hyggelig aften ud af det. Mit energiniveau er stadig på nulpunktet, og mit hoved fortæller mig også at min søvn- og spiserytme skal på plads igen. Måske er det meget godt at vi skal gå i dag, i stedet for at løbe…

Håber I har haft en dejlig Kristi Himmelfartsweekend!

Rettelse til i går

Jeg var overbevist om at min 5 km tid blev 25:08 i går – jeg kiggede forkert, og min officielle tid er faktisk 24:58.

ENDELIG kom jeg under de berygtede og frygtede 25 min. på 5 km! Jeg kan slet ikke fatte det, er fuldstændig i ekstase! Jeg har nu opnået alle de løbemål jeg har haft, siden jeg startede med at løbe.

5 km startede med et mål på under 30 min. Det kom hurtigt, og blev derfor til 25 min. Det har til gengæld taget meget længere tid, men i går lykkedes det endelig.

10 km startede med et mål på under 1 time. Første gang hed 1:00:29, men den kom jeg også relativt hurtigt under. Så blev målet 55 min. Sidste maj fik jeg en tid på 55:38, men senere på året præsterede jeg distancen på 54:13.

Halvmaraton hed først under 2,5 timer. Det nåede jeg lige knap og nap, da jeg slæbte mig over mållinjen i Barcelona. Derefter tog den nogle gevaldige ryk, fra 2:29 til 2:27 til 2:17. Jeg begyndte at komme i bedre form, og håbet om et sub 2 timer halvmaraton opstod, og præsterede 2:00:19 sidste år til Powerade, indtil i år til VM, hvor jeg kom ind på 1:59:28.

Det er en helt fantastisk følelse, og nu kan jeg sætte mig nogle nye tidsmål, som jeg kun drømte om i starten af min løbekarriere.

Tilbagevendende Motivation

Selvom et enkelt dårligt løb ikke burde slå en helt ud, så gjorde VM det. Jeg er heldigvis ikke den eneste der har oplevet sådan noget lignende. Min kollega kunne nikke genkendende til det, da vi snakkede om Københavns maraton. Vi skulle begge have været med, men efter hun havde en skidt oplevelse i efteråret, til Powerade, havde hun heller ikke haft motivationen til at træne.

Men den pause jeg har taget efter VM, har i hvert fald virket som håbet. Jeg har brugt tiden på at læse om teknik, erfaringer og fortællinger, og det har virkelig været interessant. For øjeblikket har jeg kastet min kærlighed over Eat & Run af Scott Jurek, som jeg skrev jeg havde købt. Den er virkelig fantastisk, men på sin egen specielle måde. Grundlæggende handler den om hvordan han lærte om udholdenhed og det monotone arbejde fra en meget tidlig alder, og hvordan han har brugt det, og stadig bruger det, i sin ultraløbskarriere.

Jeg har derfor fået lagt et løbeprogram igen. Starter fra bunden af, så jeg ikke får presset mig selv til det punkt, hvor jeg mister motivationen. Eller, bunden og bunden, bunden i min verden og forhold til min form. Den har ikke overraskende nok taget et lille dyk i denne her pause, så nu skal jeg have den tilbage – og denne gang skal den være meget bedre! Så når lysten ikke er der, vil jeg anvende Scott Jureks fars udtryk: “sometimes you just do things” – nogle gange bliver du bare nødt til at gøre tingene, for du vil for det meste værdsætte det bagefter. 🙂

STAY HEALTHY!

Opdateret løbeliste

Så fik jeg lige opdateret min fane med løb i 2014.

Der blev tilføjet to og rettet to – iForm endte jeg ikke med at deltage i, pga. Moder Naturs hævn, og Alt For Damerne bliver sammen med en veninde, der ikke er helt klar til at kaste sig ud i 5 km løb, så vi tager 3,5 km gå-ruten i stedet for. Som jeg også skrev til hende, så er det ligemeget for mig, om jeg løber eller går til det løb, så længe vi får en hyggelig aften sammen. Vandt jo to billetter til løbet, og valgte at dele gevinsten med hende, fordi vi altid kan få en hyggelig stund ud af en hver situation.

Af tilføjelser, så røg Femina Kvindeløb på listen. Det foregår på søndag, hvor jeg alligevel ingen planer havde, så der fik jeg tilmeldt 5 km’eren. Så håber jeg selvfølgelig jeg kan gøre det lidt hurtigere end sidste gang. 😉

map01580289_499915486737794_1372788432_n

Og her for et par minutter siden, fik jeg så tilmeldt mig Esrum Sø Rundt. Det har jeg jo skrevet om, at jeg ville deltage i, men nu fik jeg også købt billetten. Begyndte allerede at glæde mig som et lille barn, da jeg trykkede godkend. Det kan da kun været et godt tegn? 😀 Powerade halvmaraton ligger to uger efter, og det agter jeg også at deltage i.

Halvmaraton er og bliver min yndlingsdistance! Men jeg skal også op på maratondistancen igen.. måske sammen med kæresten? Det håber jeg i hvert fald!

Andre der har en favorit distance? En hvor man bliver udfordret, men ikke så udfordret, at man ikke kan gennemføre?

STAY HEALTHY!

Tid til lidt forkælelse

fusion_fusion-tri-power-tight-pocket-unisex_korte-tights_loberen_6

Jeg har længe gået og sukket efter dette par; kompressionsløbeshorts med lommer til gels! Hvor fancy er det lige? Derfor slæbte jeg kæresten med ud på en gåtur i dag – da vi begge havde fri – og lokkede ham med i Marathonsport på Frederiksberg. Det havde han nu ingen problemer med, da hans kompressionsstrømper var så slidte, at de knap nok kunne blive siddende hvor de skulle, så vi fik hver især smidt lidt penge i butikken.

Glæder mig virkelig meget til at få testet dem på en længere tur, for har hørt virkelig meget godt om dem.

Maratonfølelsen er kommet lidt tilbage til mig, og jeg er begyndt at forberede på at træne rigtigt igen. Til at starte med, satser jeg på Esrum Sø Rundt her d. 31. august, hvilket er 27 km i bakket terræn. Der er blevet lagt løbeplan, så nu er det bare at komme igang.

Til at hjælpe mig med at holde motivationen, har jeg fundet mine inspirationskilder. Jeg har lige købt Eat & Run af Scott Jureck, en af USA’s største løbetalenter, og ellers holder jeg øje med Annette Fredskov (kvinden der løb 366 maraton på 365 dage). Overvejer at købe hendes bog, for er helt sikker på at den kan give et motivationsboost, så det batter!

Håber I nyder det flotte vejr! Jeg fik selv en halv time i solen med Eat & Run, da kæresten skulle løbe. Jeg fungerede som tidsholder, da han i øjeblikket bruger parkeringshusets, ved DGI-byen, tag til at løbe på, da det er lavet af sådan noget man bruger til rigtige løbebaner. Han lider meget af skinnebensbetændelse, så nu er han igang med at bygge løbeformen op, små bitte skridt af gangen, ved at løbe på blødt underlag og anvende kompressionsstrømper til hver løbetur. Da jeg løb en god tur på ca. 5 km i går (uden ur, så ved hverken hvor hurtigt eller præcise længde), valgte jeg at give benene lidt ro.

STAY HEALTHY!

Early bird

Jeg har desværre haft problemer, først med bloggersdelight, derefter manglende internetforbindelse. Derfor kommer dette indlæg først nu, selvom det var planlagt tidligt i morges.

Startede morgenen med at vækkeuret ringede 6.30, hvor jeg stod direkte op, og slugte en af mine Allévobarer (kaffe-choko). Klokken lidt over 7 stod jeg ved DGI-byen, klar til at kaste mig i vandet, og få svømmet nogle baner. Havde i går aftes vildt meget lyst til at svømme, så planlagde at tage afsted her til morgen. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg kan bedst lide at svømmetræne om morgenen, så det kunne jo ikke være bedre.

Fik svømmet 750 meter på de ca. 30 min. jeg var derinde. Jeg er virkelig ikke en habil svømmer, så er meget tilfreds med udbyttet. Det er ikke fordi jeg ikke kan finde ud af at svømme, jeg har bare ingen teknik eller naturlig bevægelse i vand, så jeg ligner en der overhovedet ikke har styr på det, når jeg plasker rundt i et bassin.

IMG_1901

Derefter tog jeg hjem til morgenmad nummer to, som bestod af skyr, jordbær og mandler, med lidt stevia. Hertil grøn te, vand og en multi- og d-vitamin pille. Totalt lækker kombi, og det er som om jeg er ikke er blevet træt af jordbær endnu, selvom jeg ikke har spist andet til morgenmad i en uge nu, haha! 😀 Så var det ellers på arbejde. Jeg tager i øjeblikket det offentlige, da min cykel desværre er stille og rolig er ved at gå på pension, da jeg frygter at den et hvert øjeblik kunne falde sammen under mig.

Håber I har haft en rigtig lækker dag!

STAY HEALTHY!

NCM og løb

Da jeg forleden konkluderede at jeg endnu ikke havde hørt fra Sparta, ang. at få flyttet min start til 2015, tjekkede jeg min mail. Åbenbart snakker mailprogram på mac’en og mailens hjemmeside ikke sammen, så da jeg tjekkede Yahoo! bemærkede jeg at der slet ikke lå en sendt e-mail til Sparta! “Pis”, tænkte jeg. Så var det jo for sent – og spild af penge. Derefter ramte tanken mig, “men skulle jeg prøve alligevel?”.

Jeg er klart stærkere end hvad jeg var sidste gang, men problemet er jo at jeg ikke har løbet specielt meget siden VM. Skulle jeg kaste mig ud i det, og krydse fingre for det bedste? Byen er begyndt at summe af maratonspænding, og jeg er blevet grebet af den. Infomails strømmer ind, plakater og skilte er blevet sat op på min vej (de kommer til at løbe forbi min adresse), og vejrudsigten lover godt vejr på søndag. Mange ting talte for at jeg skulle deltage, men for en sikkerheds skyld ringede jeg til Sparta, bare lige for at høre om de havde glemt at skrive et svar. De havde desværre overset min mail, men de ville selvfølgelig rykke den til 2015.

Men så sad jeg pludselig i situationen: jeg sad med kundeservice i røret, og kunne på få sekunder sige, “nej tak, jeg løber alligevel”. Jeg kunne mærke mit hoved snurrede rundt med fordele og ulemper, og jeg havde faktisk gearet mig selv op til at deltage.. men jeg endte med at sig tak til at få rykket min start.

Jeg er næsten ikke i tvivl om at jeg ville kunne gennemføre maratonet – men på hvilken bekostning? Ville jeg få en dårlig oplevelse? Ville det gå godt? Nervøsiteten for at det ville gå elendigt vandt, og jeg løber derfor ikke på søndag. Nu er jeg egentlig ret tilfreds med beslutningen, men hold da op hvor har det været svært at finde ud af det!

Men som den løbenørd jeg er, så kan jeg jo ikke lade vær med at se hvad kalenderen siger. Udover Powerade halvmaraton til september, er der nemlig en af de danske klassiker, Esrum Sø Rundt. Det er ikke bare en klassiker, men løbet foregår faktisk i den by og det område jeg er født og opvokset, så det står mig lidt nært. Jeg har deltaget en gang før, og det er sgu et hårdt løb – men det er også et virkelig smukt løb! Det foregår i Nordsjælland, gennem skove og marker, men med virkelig mange stigninger. Det er 27 km løb i slutningen af august, så sandsynligheden for at vi kommer til at stege, er høj.

Men jeg kunne godt tænke mig at opleve det en gang til. Jeg kan sagtens nå at træne op til det, så jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke skulle? Min kæreste kommer dog ikke til at kunne deltage, da han er igang med at træne sig op fra en skade, og ikke tør satse på så lang og hård en rute til august.

Skal, skal ikke? 

STAY HEALTHY!

Godmorgen

Okay, det er ikke længere morgen, men jeg har personligt været tidlig oppe, på sådan en hellig søndag.

Min kæreste skulle på arbejde, så hans vækkeur ringede 6.30. Jeg sprang ikke selv direkte ud af dynen, men da han gik ud af døren lidt over 7, valgte jeg at stå op. Overraskende nok, er jeg et stort A-menneske, og har efterhånden fundet ud af med mig selv, at jeg faktisk er i langt bedre humør, når jeg har stået tidligt op, og har haft god tid om morgenen.

Jeg tog en af mine mange Allévo-barer til morgenmad, inden jeg pakkede en taske og gik ned i Fitness World. Endnu en af fordelen ved at være morgenmenneske, er at der meget færre mennesker oppe og træne sådan en weekend morgen. Havde en rigtig lækker træning, hvor jeg startede med 5 min. på romaskinen, for at få vækket kroppen, og ellers kastede jeg mig over lidt blandede øvelser, og kom alle muskler igennem. Da jeg kom hjem igen, stod den på morgenmad nummer to, som var en portion Cultura natural med granatæblekerner, friske jordbær og mandler. Min kæreste tog to kilo gratis jordbær – da de skulle smides ud – med hjem fra sit arbejde forleden, så køleskabet bugner af den lækre sommerfrugt.

Og i dag er det mors dag! Så jeg har spurgt min mor, om hun ikke ville komme til København og spendere en biftur til os – jeg har ikke selv penge til det i øjeblikket, men det havde hun nu ikke noget imod. Jeg har selvfølgelig købt en lille ting til hende. Fandt et Groupon-tilbud på det der fiskespa, så jeg har købt billet til to, så vi kan finde en dag og få lækre fødder sammen. Min far besluttede sig for at tage med, men det gør nu ikke noget. Han skal bare holde ud at se “The Other Woman” med os! 😉

Have en pragtfuld søndag, og husk jeres mor! Et opkald, en blomst, et eller andet. Hvis jeres mor er mindst ligeså skøn som min, så vil et enkelt opkald gøre verdenen for hende. 🙂

STAY HAPPY!

At være heldig – og ikke så heldig

Jeg er normalt typen der aldrig vinder noget, men i øjeblikket ser jeg ud til at være ramt af lidt af det dersens held. Som I ved, så er jeg med i 100 dage 100 kvinder kampagnen, fra Vichy, hvor jeg har fået tilsendt nogle af deres lækre produkter. Vi har nu ramt dag 50+, hvilket betyder at der er genopfyldning af produkterne.

Jeg har også været så heldig at vinde Allévos konkurrence på facebook, hvor jeg har vundet 2 x startnumre til Alt for Damernes kvindeløb inkl. picnickurv, løbe t-short og goodiebag, og oveni dette har jeg også vundet en lækker goodiebag fra Allévo, fyldt med en masse af deres varer og en løbe t-shirt.

Skærmbillede 2014-05-10 kl. 14.04.33Så det var en ren fornøjelse at gå på posthuset, hvor begge dele lå og ventede på mig.

Men når det går alt for godt, så kommer der gerne en dårlig nyhed til lige at bringe det lidt ned. Min onkel har været meget syg de sidste par måneder, med både lungebetændelse og mavevirus. Virkelig uheldigt, men ikke noget hvor vi har været super bekymret. Han har så været indlagt i to ugers tid nu, og nu har de så desværre fundet ud af at han har lymfeknudekræft. Lægerne er meget optimistiske, min onkel og moster ligeså, men det er jo aldrig sjovt at få sådan en nyhed. Så kan mærke mit humør lige har taget et lille dyk. Min familie og omkreds har været meget ramt de sidste tre år, så jeg synes det er på tide at vi får en velfortjent pause fra sygdom – og specielt cancer.

STAY HEALTHY!

 

Nyfunden inspiration

Jeg har lige færdiggjort bogen Født til Løb af Christopher McDougall her i går aftes. Den har været en tro følgesvend de sidste par uger, hvor jeg ved hvert ledigt øjeblik har slugt et par kapitler. Det var en fuldstændig fantastisk bog, og som løber var det virkelig inspirerende læsning.

Ligemeget om man løber, tænker på at starte med at løbe, eller går og undrer sig over hvorfor nogle mennesker dog løber, så skal denne her bog læses. Den rører ikke kun emnet omkring løb, men kommer ind på menneskets oprindelse, vores udvikling, verdensrekordsætterne, løbets historie, kost, energi og glemte folkefærd.

Hovedhistorien handler om at forfatteren, Chris McDougall, er blevet sendt til Mexico for at skrive en artikel. Jeg kan ikke huske hvad den egentlig skulle handle om, men pludselig faldet han over en historie om tarahumaraerne – et glemt folkefærd, der lever i den Mexicanske ørken og dets klipper. Tarahumaraerne er naturlige langdistanceløbere. De kan løbe mellem 30 og 100 km, bare for ren transport. De er vegetarer, og lever af bønner, chiafrø og hjemmebrygget Tequila. De løber i “sko” lavet af gamle bildæk. De lever en tilstand, som undrer den vestlige verden.

Chris hører således også om denne mystiske persona, El Caballo Blanco (den hvide hest). Dette viser sig at være en amerikaner, en gringo, der stille og rolig forsvandt på mystisk vis, og flyttede ned i sin egen lerhytte i de samme klipper som tarahumaraerne lever i.

Summa sumarum, så finder Chris på Caballo Blanco og tarahumaraerne, og fortæller om deres leve- og løbestil.

Bogen gør også op med alt det udstyr der er kommet frem i forbindelse med at løb er eksploderet som modefænomen. Den indikerer også, at det faktisk ikke er første gang at verdenen er blevet ramt af en løbefeber, hvor første gang faktisk var efter den første finanskrise.

Virkelig fascinerende læsning, som jeg varmt kan anbefale. Den har sat mange tanker i gang hos mig, og har specielt sat tankerne i gang omkring barfodsløb og løbeskader.

Vidste I at det var Nike der opfandt den løbesko vi kender i dag? Og at mange løbeskader faktisk først kom til, efter at mennesket begyndte at anvende løbesko?

Læs bogen og bliv inspireret! Jeg er totalt blown away! 🙂

g3-bigArnulfo (tarahumara, i lændeklæde og rød poncho) og Scott Jurek (kendt amerikansk ultraløber). Billedet er lånt fra Chris’ hjemmeside

 

Bemærk hvordan de er ved at lande på deres fødder!

STAY HEALTHY!

Udskydelse af maraton

Skrev en mail til Sparta i går, at jeg gerne vil have udskudt min start til 2015. Egentlig havde jeg bare planlagt at lade vær med at møde op, men hvis jeg nu skulle få den skøre idé at forsøge igen i ’15, så kunne jeg jo ligeså godt spare pengene, og anvende den billet jeg allerde har.

I det øjeblik jeg sendte mailen, føltes det som om et ton løftede sig fra mine skuldre. Alt stress omkring at blive klar, forsvandt, og overskuddet kom tilbage. Det kom så meget tilbage, at jeg faktisk også fik min lyst til at løbe maraton tilbage! Altså, ikke at jeg vil løbe et nu, men lysten til at træne ordentligt op til et løb, og ikke følge mit program halvhjertet. Så indtil videre er jeg klar på at træne mig op til CPH Marathon 2015, men om H. C. Andersen 2014 måske skulle snige sig ned i indkøbskurven, det kan jeg ikke helt benægte endnu… en ting er dog relativ sikkert, og det er Powerade Copenhagen Half Marathon. Det er et godt løb, og jeg er frisk på at deltage igen i år. 🙂

Jeg har googlet og læst mig halvblind i de tusindvis af gode råd, der eksisterer omkring løb og motivation. Selvom meget af det man læser, er kliché, så giver det alligevel et lille boost, at vide man ikke er den eneste. Senest faldt jeg over denne artikel, fra loeberne.dk. Det er efterhånden nogle råd jeg har læst flere gange, men det er helt klart de bedste jeg er kommet frem til, for at afskrække mig selv fra tanken om maraton.

STAY HEALTHY!

For sundt?

Jeg vælger ofte at tage rester med på arbejde, både for at spare penge og undgå madspild. Det gør jeg ofte, og min madpakke består altid af en blandet salat/udskårne grøntsager og en form for protein (kylling, æg, eller fisk).

I dag består den af salatresten fra aftensmaden i går (blandet grøn salat, cherrytomat, rød peber, oliven, og olie/eddike dressing), et halvt kyllingebryst (også fra i går) spædet op med en avocado. En typisk frokost for mig. Hvilket mine tætteste kollegaer efterhånden også er vant til, og derfor ikke kommentere min “ultrasunde” madpakke.

På sådan en typisk fredag, spiser vi gerne en hurtigt frokost ved skrivebordet, så vi kan komme lidt hurtigere hjem. Derfor gik jeg ud i køkkenet for at anrette min medbragte mad, da vi har faciliteterne til det. En af mine kollegaer (som jeg ikke kender, da vi er ca. 500 ansatte) kommer ud og skal hente kaffe. Han kigger på min mad, og smider bemærkningen, “puha, det ser godt nok sundt ud”.

Ja, det er det også. Men hvorfor understrege det? Jeg elsker sådan noget mad, og nyder det. Jeg tvinger ikke mig selv til at spise sundt, og elsker at lave en lækker madpakke spækket med grønt. Jeg siger bare henkastet, at det jo bare er resterne fra aftensmaden, jeg lige fik presset ned i en boks, men igen kommer, “en meget sund aftensmad, hva’?”. Ja, det var den. Men hvorfor udpensle at min mad er sund?

Jeg spiser selvfølgelig også ind imellem i kantinen, hvor jeg gerne fylder tallerkenen med masser af grønt, det kylling eller fisk der nu bliver serveret, og en skive rugbrød. I starten fik jeg også kommentarer, om hvordan jeg valgte alt det sunde fra bordet, istedet for at lave tre højt belagte. Jeg elsker et stykke højt belagt, helt sikkert, men jeg ved også hvad min krop har det bedst med, og hvad der giver mig den bedste energi – derfor vælger jeg den slags mad fra kantinen. Heldigvis er der ingen der siger noget til det længere, for de har lært at sådan er mine madvaner.

Hvis jeg så en kollega med en pizza, ville jeg aldrig sige, “puha, det ser godt nok usundt ud!”. Aldrig. Generelt synes jeg ikke man skal kommentere andres mad, medmindre man siger, “det ser godt nok lækkert ud”. Det er ligeså vel, som at du ikke udpeger at en person har en bums i panden, har en dårlig hårdag, eller lignende. Just don’t.

Okay, det lyder måske lidt forvirrende. Men jeg blev faktisk lidt arrig. Det er absolut ikke første gang jeg får den kommentar, og jeg forstår ikke at det er nødvendigt for en person at understrege, at ens mad ser for sund ud. Jeg kan godt lide grøntsager og kylling. Og lad mig spise det i fred, uden kommentarer. Tak.