Jeg kan ikke helt finde ud af det.. 

Mit halvmaraton gik overhovedet ikke som forventet. Jovist, jeg kom under de to timer, hvilket er virkelig fedt. Men jeg havde faktisk regnet med et bedre resultat. Eller, jeg havde i hvert fald regnet med at jeg ville have haft det bedre under turen.

Jeg gav den for meget gas i starten – syntes jeg selv. Men da jeg kiggede mine mellemtider igennem, så jeg at min hurtigste fem km, var mellem km 10 og km 15. Det forstod jeg ikke, for hold da op hvor jeg kæmpede på det tidspunkt. Faktisk kæmpede jeg det meste af turen, fra det øjeblik jeg kom over startstregen. Jeg fløj den første kilometer, men de første kilometer får man altid foræret ved sådanne løbeevents. Jeg var høj af stemning, da jeg startede, men jeg var også gennemkold af at vente på at starte. Startskuddet lød jo 12:55, men min officielle starttid var først 13:33. Knap 40 min. stod jeg i skyggen af den Sorte Diamant, og klaprefrøs. Jeg fik selvfølgelig hurtig varmen, og der var flere steder på ruten, hvor jeg ville have ønsket det var ligeså koldt om i starten.

Jeg oplever at min form går op og ned. Ligesom med et vægttab, følger ens udvikling ikke en lineær kurve. Den går op og ned, for din krop er jo ikke en robot. Men når jeg er i en nede-periode, så plejer jeg nu at klare den alligevel. Jeg giver den hvad jeg kan, og er meget bevidst om at jeg “bare” har en dårlig periode, og jeg jo kommer stærkere ud på den anden side.

Men efter i lørdags, var jeg helt nede. Min gejst, min lyst, mit løbehumør. Det var totalt forsvundet. Jeg havde jo bare haft en dårlig løbetur, dem har jeg jo haft flere af. Jeg havde slået min personlige bedste, jeg var kommet under to timer – men hvor var glæden over dette? Tanken om at løbe igen, slog mig helt uden. Jeg havde på ingen måde lyst til at tage mine løbesko på igen. Aldrig nogensinde.

Jeg har været umotiveret før, men jeg har aldrig kunnet tage mig i nakken, ved at fortælle mig selv at det er godt for mig. Men i går kunne jeg slet ikke få sparket til mig selv.

Det var ret uhyggeligt at mangle lysten. Den har været der så længe. Den er aldrig forsvundet totalt. Men i går, så.. *puf*. Den var væk.

Jeg blev faktisk ret ked af det, for løb har jo betydet så meget for mig i flere år. Skulle jeg nu til at finde ud af noget andet? Hvad med alle dem jeg har involveret i mit løbeliv? Mine stolte forældre, venner og kæreste? Hvad med min blog på loeberne.dk? De bragte mig endda på forsiden..

Men nu har jeg sovet på den.. lysten er der stadig ikke, men jeg kan godt overbevise mig selv om, at jeg i morgen tager løbeskoene på, og tager ud. Så tager jeg det som det kommer, og håber jeg kan få tændt noget i mig igen.

Er der andre der pludselig har mistet lysten til sin passion?

Jeg var også en af de heldige der fik lov til at deltage i Danmarks løbehistories største løb i København. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg gik rundt med et fjoget smil både før, under og efter.

Benene var desværre ikke samarbejdsvillige, men på trods af dårlige ben, fik jeg gennemført, og endda med en forbedret tid. Jeg vidste jo egentlig godt at jeg kunne, men alligevel var der et eller andet der sagde mig at dagen i går, ikke var den rekordsættende dag. Dog endte jeg med en tid på 1:59:28, hvilket for det første er en ny bedste tid, men for det andet – og bedste – kom jeg under 2 timer. 

Det var jo et fantastisk vejr i går, men hold da op hvor blev det hurtigt lunt derude på ruten. Det var virkelig ikke sjovt at løbe ned af lange lige passager, hvor solen stod lige på. Ingen vind og temperaturer der sneg sig op over 20 grader. Jeg så også en enkelt dehydrere midt på ruten, så jeg var vist ikke den eneste der havde det hårdt.

STAY HEALTHY!

Tænkte at jeg lige ville dele en typisk frokost – og mellemmåltid – med jer. I Altid-Slanks ånd, består den af masser af grønt, fedt og protein. Salaten består af broccoli, rød peber, gulerod, avocado og feta med hørfrøolie – for de gode fedtsyre – og på siden to økologiske æg. Mine mellemmåltider består ofte af mandler og frugt, så jeg pakker altid en bøtte mandler og lidt frugt med i tasken. Nu skal jeg på arbejde i morgen, hvor vi har fri frugtordning, så der er det selvfølgelig ikke nødvendigt at slæbe sit eget med, men ellers ville der også ligge en banan, kiwi eller hvad der nu hitter i det lille hjem, ved siden af mandlerne.

Min kæreste arbejder i ferskvareafdelingen i et større supermarked, og tager derfor ofte gratis æg med hjem (pakker der i forvejen skulle smides ud, pga. smadrede æg). Det er selvfølgelig ikke til at sige hvilken type der går i stykker, men jeg foretrækker helt klart når han tager de økologiske æg fra fritgående høns med hjem, fremfor de billige buræg. Udover jeg tænker på dyrevelfærd, så synes jeg egentlig også at de smager meget bedre. Der er mere smag i, og anden god konsistens, når de bliver kogt.

Er det bare mig der synes det? Eller er jeg bare skør?

Jeg er også typen der kan smage forskel på farverne på M&M’s og labre larver, så det kan være det bare er mig. 😉 

STAY HEALTHY!

VM er lige om hjørnet, så dagens tur lød på 15 km. Jeg startede derfor morgenen med et godt varieret morgenmåltid, bestående af en frugtsalat af banan, kiwi og mandler, et blødkogt æg og en hjemmebagt gulerodsbolle med ost og marmelade. Selvfølgelig med grøn te og vand på siden.

Benene var ikke 100% restitueret fra fredagens 10 km tur, så havde ikke den bedste løbedag. Mit mantra hed, at det kunne godt være det ikke gik så hurtigt, men det handlede om at få kilometer i benene. Og jeg kom igennem, endda med en spurter og overskud til sidst. Så det blev til:

5 min. opvarmning
15 km på 1:24:14
5 min. afjog

Havde håbet den lå nærmere 1:22, men jeg er ganske tilfreds, for hvis jeg kan holde den fart, vil jeg stadig komme ind på under 2 timer på lørdag. Det er stadig mine hurtigste 15 km nogensinde, så i princippet var det jo en ny PR. 😛

Efter turen, stod den på et dejligt varmt bad, frokost og efterfølgende besøg af mine forældre. Min mor havde lavet en lækker tærte med masser af bær, så min kæreste og jeg bød på kaffe og de medbragte kagen. Jeg er et stort familiemenneske, og er meget afhængig af at se mine forældre, så det kunne ikke have været en bedre søndag.

Håber I har nydt weekenden, og været ude i det skønne solskinsvejr i dag!

STAY FIT!

Hvis du bor i København, så ville du vide hvilket regnvejr vi var plaget af i går eftermiddags/aften. Mit program fortalte mig at den skulle stå på 10 km løb, men nøj hvor havde jeg svært ved at komme ud. Vi havde besøg af min kærestes 5-årige niece, og det var nu lidt hyggeligere at hygge med dyner og tegnefilm. Men niecen blev jo hentet, og siden den står på VM næste weekend, vidste jeg det ville være bedst at få løbet den tur.

Som jeg har skrevet før, “motiverer” jeg mig selv til at komme ud, ved at “love” mig selv, at jeg bare skal løbe en lille tur. Hvis jeg efter 1 km stadig ikke føler for det, så bliver det også en kort tur, men hvis det føles godt, så tager jeg en lang tur. Efter de 5 min. opvarmning, kunne jeg mærke at benene havde en god dag, så jeg endte selvfølgelig med knap 11,6 km i silende regn. Min sko svuppede den sidste kilometer, og jeg kunne vride ærmerne på min løbejakke. Jeg var våd helt inderst inde, da jeg stoppede GPS-uret, men that bad ass feeling lyste ud af mig. Alle andre der var ude samtidig med mig, fik mentale high five’s, og jeg måtte dy mig for ikke at give dem fysiske.

Det blev til:
5 min. opvarmning
10,01 km med 5:26 pr. km
5 min. afjog

I alt 11,6 km på 1:04:26

I morgen skal jeg ud på en 15 km, som så bliver den sidste lange tur, inden VM. Er virkelig spændt, og meget optimistisk!

STAY FIT!