At være heldig - og ikke så heldig

Godmorgen

Okay, det er ikke længere morgen, men jeg har personligt været tidlig oppe, på sådan en hellig søndag.

Min kæreste skulle på arbejde, så hans vækkeur ringede 6.30. Jeg sprang ikke selv direkte ud af dynen, men da han gik ud af døren lidt over 7, valgte jeg at stå op. Overraskende nok, er jeg et stort A-menneske, og har efterhånden fundet ud af med mig selv, at jeg faktisk er i langt bedre humør, når jeg har stået tidligt op, og har haft god tid om morgenen.

Jeg tog en af mine mange Allévo-barer til morgenmad, inden jeg pakkede en taske og gik ned i Fitness World. Endnu en af fordelen ved at være morgenmenneske, er at der meget færre mennesker oppe og træne sådan en weekend morgen. Havde en rigtig lækker træning, hvor jeg startede med 5 min. på romaskinen, for at få vækket kroppen, og ellers kastede jeg mig over lidt blandede øvelser, og kom alle muskler igennem. Da jeg kom hjem igen, stod den på morgenmad nummer to, som var en portion Cultura natural med granatæblekerner, friske jordbær og mandler. Min kæreste tog to kilo gratis jordbær – da de skulle smides ud – med hjem fra sit arbejde forleden, så køleskabet bugner af den lækre sommerfrugt.

Og i dag er det mors dag! Så jeg har spurgt min mor, om hun ikke ville komme til København og spendere en biftur til os – jeg har ikke selv penge til det i øjeblikket, men det havde hun nu ikke noget imod. Jeg har selvfølgelig købt en lille ting til hende. Fandt et Groupon-tilbud på det der fiskespa, så jeg har købt billet til to, så vi kan finde en dag og få lækre fødder sammen. Min far besluttede sig for at tage med, men det gør nu ikke noget. Han skal bare holde ud at se “The Other Woman” med os! 😉

Have en pragtfuld søndag, og husk jeres mor! Et opkald, en blomst, et eller andet. Hvis jeres mor er mindst ligeså skøn som min, så vil et enkelt opkald gøre verdenen for hende. 🙂

STAY HAPPY!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At være heldig - og ikke så heldig