Træningsupdate

Popilates

Kender I Cassey Ho? Hvis ikke, synes jeg I straks skal kigge forbi hendes hjemmeside, www.blogilates.com. Hun er en superdygtig, charmerende amerikansk pilatesudøver, som har dyrket det i over syv år. Gennem sin blog (deraf navnet) har hun opfundet sit eget pilateskoncept, som er blevet kæmpestort, specielt i USA. Jeg lærte hende at kende på tumblr, og faldt pladask for hendes energiske og positive væsen.

Hver måned laver hun en træningskalender med nogle af hendes videoer (og dem har hun mange af! Man kan endda se dem helt gratis på youtube). Som titlen siger, hedder konceptet “popilates”, som er en ret aktiv pilates motionsform. Nu prøvede jeg den så for første gang i dag, og hold da op! Så gik jeg rigtig og troede jeg var i god form, men at følge med hende, det var da godt nok en udfordring.

Jeg kejtede rundt på gulvet, mens Cassey let og elegant gentog øvelserne og plaprede løs om julen. Wow! Så nu har jeg taget udfordringen til mig, og følger hendes decemberkalender. Den findes på hendes hjemmeside, til fri afbenyttelse – okay, man skal have et password for at få adgang til lige den, men den får man med hendes nyhedsmail. 🙂 Det fede er at man ikke skal bruge andet end en træningsmåtte og plads på gulvet. Intet udstyr what-so-ever. Det kan klares om morgenen, da hun også har nogle korte intensive 5 og 10 minutters videoer, så der er ingen undskyldninger.

Prøv det! Det er det hele værd, og man bliver i super godt humør af det!

STAY FIT!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsupdate