Anden konsultation hos Gitte - detox

Dagens løbetur + detox dag 3

20140126-183531.jpg

Jeg har det meste af dagen siddet og arbejdet på det sidste af min statistikaflevering. Udenfor kunne jeg se det blæste og sneede, men alligevel var der et eller andet der hev i mig efter at komme ud og løbe..

Så godt pakket ind, tre lag på toppen, ekstra tykke løbebukser og hue, spurtede jeg ud i det isnende danske vintervejr.

Det blev til:
8 min. opvarmning
2 x 3,5 km med 5:25, i alt 37:59
8 min. afjog

Jeg var stivfrossen da jeg vendte hjemad, men hold da op hvor havde jeg en god følelse i kroppen. Udover det, var det også bare rart at få en mundfuld frisk luftet, når man har siddet indenfor i så mange timer.

I går blev jeg lidt ramt – om det er detoxen, ved jeg egentlig ikke, men da min veninde foreslog det, tænkte jeg det var en mulighed. Jeg var til reunion med min gymnasie-klasse, og bedst som vi hyggede os, begyndte jeg at få en dunkende hovedpine. Den havde været under opsejling, men mens vi sad der blev det bare værre, trods piller. Jeg gik derfor “tidligt” (klokken var 23:30), og forlod det gode selskab.

Om det er min krop der er igang med at “rense” helt ud, det ved jeg ikke. Men det kan være en effekt af det. Jeg var næsten helt ude af den, og cravede kulhydrater og salt som aldrig før. Hjemturen foregik på gåben, fordi jeg tænkte at den friske luft ville være god for hovedet, men den havde ingen positiv effekt på mine cravings. Duften af McDonald’s, kebab og friture på hjemvejen, var næsten ved at få mig til at falde i, for jeg kunne mærke min krop skreg efter noget andet end grøntsager og figenstænger. Til middag med de “gamle”, var der både hjemmebagt naanbrød og hjemmelavet cheesecake. Jeg sagde pænt nej tak, og fyldte mig med salater og fiskefrikadeller (noget protein skulle jeg have), mens jeg sippede til mit glas vand.

Men jeg var stærk! Jeg tog hjem, kogte et æg hvor jeg brugte urtesalt til at krydre det. Det var måske en tand mere protein i forhold til detoxen, men jeg var på randen af at kaste mig frådende over min kærestes cookies, som stod og stirrede på mig. Så jeg fik *et eller andet* mad med salt i mig, og jeg gik lidt mere rolig i seng.

I dag har det heldigvis været lettere, da jeg også har sørget for at få ordentlige måltider med gods i. Selvfølgelig indenfor detoxens rammer.

Morgenmad: banan, pære og nødder
Frokost: kæmpe portion rødkålssalat, med appelsin, rødløg, persille, mandler og olivenolie/appelsinsaft
Mellemmåltider: banan (efter løbetur), gulerod
Væske: virkelig mange kopper grøn te, vand
Aftensmad: ikke indtaget endnu, men bliver blancheret broccoli og gulerødder, med osso buco kød (ikke noget med sovsen osv.)

STAY FIT! (og mætte!)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anden konsultation hos Gitte - detox