En kold gåtur

Glædelig jul! + dagens tur

20131225-152853.jpg

Glædelig jul til jer alle! Jeg håber I nyder den og nyder den gode mad, vi kan indtage i disse dage.

Jeg havde en rigtig hyggelig juleaften med familien i går, hvor jeg var så heldig at blive beriget med en masse løbeudstyr! Masser af løbesokker, to par kompressionssokker, en  ny vinterløbejakke, refleks med diodelygte i, halsedisse i skriggul. Tror det var det. Men juhuu, så kan der blive ryddet lidt op i sokkeskuffen! 😀

Som I kan se på billedet, fik jeg i dag taget mig sammen til at løbe. Når jeg siger det sådan, er det fordi min motivation ikke lige var på det højeste. Jeg havde virkelig svært ved at tage mig sammen, men jeg gik og fortalte min familie at jeg skulle afsted, så jeg “bandt” mig til at skulle afsted – for det er jo lidt skuffende at fortælle man ikke har fået det gjort.

Programmet sagde 5 min. opvarmning, 12,5 km løb, 5 min. afjog. Jeg er som sagt hjemme hos min familie i julen, så jeg benyttede mig af chancen for at få en god lang tur, uden hverken lyskryds eller trafik. Okay, lidt trafik var der, men jeg er jo på landet, så de kunne tælles på en hånd. 😉

Det tog mig over 6 km at blive varm, så min krop var virkelig ikke med på at løbe i dag. Men min stædighed holdte mig kørende, så jeg endte, hvis jeg selv skal sige det, med en meget tilfredsstillende lang løbetur.

Indtil d. 3. januar står den på mikroøkonomi for mit vedkommende, så jeg vil stille og rolig dykke ned i bøgerne igen.

STAY FIT!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kold gåtur