Den “usynlige” modvind

Jeg ved ikke om jeg er den eneste der støder på den “usynlige” modvind. I ved.. den der vind, som pludselig føles som stiv kuling, men når man kigger på omgivelserne er der ingen tegn på at det blæser? Grenene på træerne er helt stille, håret blafrer ikke hos andre, og vandet er praktisk talt stille i søen. Men stadig prøver man at bruge alle sine kræfter på at løbe mod denne usynlige – og åbenbart kun rettet mod dig – modvind, som sænker dig så meget, at du ligeså godt kunne gå.

Prøv at se fra 4 km af. Mit pace ryger helt i bund, efter jeg er nået rundt om enden af søerne ved Østerbro. Strid modvind hele vejen tilbage til Vesterbro, der satte mit gennemsnitstempo helt hen i vejret.

Det kan godt være det bare er mig, og mit tempo ikke var tilfredsstillende, men jeg kom ud og løbe, trods regn, kulde og blæst, så jeg føler mig i hvert fald temmelig meget på toppen. Nu vil jeg kaste mig over eksamensforberedelse til i morgen, hvor jeg har en fire timers skriftlig managerial economics prøve. Wish me luck!

STAY FIT!