Intervalløb og trapper

Succes!

Jeg kom igennem helt uden at gå i panik!

Var godt nok tæt på, da jeg gik hen mod eksamenslokalet. Kunne mærke hjertet begyndte slå hurtigere, tiltagende svimmelhed og lysten til at flygte. Heldigvis mødtes jeg med de andre fra mit hold, og fik koncentreret mig om noget andet.

Inden selve eksamenen startede, sad jeg med lukkede øjne og gennemgik den visuelle øvelse fra i går. Kunne høre folk mumle rundt omkring, og jeg forestillede mig at stå på startlinjen til CPH Marathon. Solen skinnede, og de mumlende mennesker blev til de 10.000 andre løbere der ventede ligeså spændt som mig. Hver gang der blev annonceret noget over højtalerne, forestillede jeg mig at det var en repræsentant der stod med mikrofonen i hånden, henne ved startlinjen, og sendte motiverende beskeder ud til os. Da den sidste besked blev sagt, var jeg lige ved at klappe i hænderne, for det gør man jo til løb.

Hver gang jeg gik i stå, forbandt jeg det med at jeg lige skulle binde mine snørebånd, rette på mit nummer, og hver gang jeg tog en tår vand eller en snack, var jeg ved vandstationerne.

Det lyder måske langt ude, men det virkede for mig, for jeg følte et helt enormt overskud under hele prøven. Jeg svarede på det meste, så det er vel et godt tegn.

Den var helt sikkert ikke til et 12-tal, men hvis jeg består, vil jeg være ovenud lykkelig!

STAY HAPPY!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Intervalløb og trapper