Når man mister lysten..

Dagens løb

IMG_1700

Det blev lidt sent, før jeg tog mig sammen til at løbe. Eller, grunden til det blev så sent, var at vi ikke har varmt vand, så hvis jeg løb, ville jeg ikke kunne få mig et skønt varmt bad når jeg kom hjem. Og den tanke holdte mig altså fra at komme ud. Derfor udskød jeg turen til at foregå i fitness centeret, efter vores aftensmad.

Til aftensmad fik jeg alle mulige mega lækre grøntsager, juicy kylling og en cremefraiche-dressing. Det lyder måske rimelig basalt, men det var bare virkelig godt! 😀

Anyways, så er jeg stadig ikke i det vilde løbehumør, men noget skulle jeg, så jeg valgte at lave en kort tempotræning. Løb 4 km i alt, med fire forskellige hastigheder, med en incline på 0,5%, som jeg altid har når jeg løber på løbebånd, for at “kopiere” udendørs forholdene mest muligt.

1. km 10,5 km/t
2. km 11,5 km/t
3. km 12,5 km/t
4. km 9,5 km/t

Benene havde det helt fint, efter i lørdags, og mine lunger ville også samarbejde. Humøret var stadig “meh”, men jeg fik da løbet lidt. Derfor brugte jeg ca. 20 min. på diverse maveøvelser, nu hvor jeg alligevel var i centeret, og derefter et dejligt varmt bad. Håber virkelig varmen er tilbage i morgen!

Jeg smutter forresten til Milano på torsdag, og jeg glæææder mig så meget. Der skal smovses og drikkes god rosé (min kæreste fortalte at de havde god rosé i det område). Jeg skal se min veninde for første gang siden december, og hun har været savnet! Glæder mig til at se hvordan hun har levet siden august sidste år – så må vi se om jeg overhovedet har lyst til at komme hjem igen. 😉

STAY HEALTHY!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man mister lysten..